Personale fra Mændenes Hjem besøger Hamburg for at se deres fixerum.
Hamburgtur: Fixerummet Drob Inn
Nattevagterne og et par andre medarbejdere fra MH var i slutningen af August i Hamburg for at se på fixerum. Vi besøgte to: Abrigado, et mindre sted i udkanten af Hamborg (Jesper Måge vil beskrive dette besøg), og Drob Inn, det største af sin slags i Tyskland.
Vores umiddelbare oplevelse
DROB-iNN ligger lige bag hovedbanegården, i retning af havnen. Man skal igennem en mindre park, der skråner ned imod det ejendomskompleks der huser det rådgivnings og sundhedscenter som fixerummet er en del af.
Vi ankom kl. 13.00, pladsen foran ejendommen var fyldt med stofmisbrugere, der har vel været imellem 100-200.
Vi blev vist rundt af en medarbejder der talte flydende engelsk. Hun fortalte at der var ualmindeligt mange misbrugere den dag, formodentlig fordi de lige havde fået penge (det var mandag den 1. september).