FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Lokaludvalget ser på fixerum

juni 11th, 2010 · No Comments

I dag har Vesterbro Lokaludvalg besøgt Hamborg for at se på stofindtagelsesrum. Se og høre erfaringer fra lokalområdet Sct. George der ligger lige ved Hamborg Hovedbanegård. Leder af stofindtagelsesrummet Drop Inn Peter Müller og politimand og leder af narkotikaindsatsen i området hr. Schröder fortalte om erfaringer med lokal løsninger der startede midt 80′erne.
Lokaludvalget_hamburg

Peter Müller fortalte at der indtil midt 80′erne var en klssisk narkotikaindsats. Det handlede udelukkende om behandling og ikke på sundhedsforhold og hvad man gøre ved stofbrugerne der i gennemsnit er aktive i 8 til 12 år for målgruppen omkring hovedbanegården.
Drop Inn startede som en cafe på 50 m2. Det var alt for småt – og kun adgang til et toilet. De fik organiseret en kanylebytteordning der satte gang i en god dialog lokalt mellem de forskellige aktørere og interessenter i lokalområdet. Man besluttede at flytte Drop Inn i containere og lavede forsøg med stofindtagelse – inden den tyske regering havde tilladt det. Efter 6 år i containere købte Hamborg en bygning til dem, hvor de i dag holder til. De har café, sundhedsrum, stofindtagelsesrum, 30 sengepladser til afklaring eller stabilisering af stofbrugere, psykolog og terapi tilbud og 5 senge, hvor crack brugere kan sove i op til 24 timer.

Schröder siger at de i dag har løst opgaven: De har fjernet den åbne stofscene fra hovedbanegården og gader og pladser i bydelen. Alle har arbejdet sammen og der er kommet ressourcer til for at klare opgaven. I dag er politiet ved at skære ned på det antal af betjente der har været med til at løse opgaven.

Den nuværende placering af Drop Inn er for begge parter meget vigtig. Hvis man ikke har en god placering hvor der ikke kommer klager vil der være, er det meget svært at drive en så tværfaglig indsats. Uden for Drop Inn er der lovlig ophold for stofbrugere, hvilket er en vigtig brik for successen i deres indsats. At de har et alternativ til gaden de kan henvise til, samtidig med at de kan komme ind i Drop inn og spise billig mad og indtage (fixe og ryge) de stoffer de før tog på gaden.

Tags: Fixerum

0 svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...se at komme i sving.

Smid en kommentar