FIXERUM TIL VESTERBRO

Beslutningsforslag nr. B 4
Folketinget 2007 – 08

Fremsat den 5. oktober 2007 af Karin Nødgaard (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Tina Petersen (DF), Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere

 

Folketinget opfordrer regeringen til senest 1. april 2008 efter drøftelse med Folketingets partier at fremsætte lovforslag og/eller foretage ændringer af administrative forskrifter, der kan danne grundlag for indførelse af en dansk forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere.

Bemærkninger til forslaget

Folketinget og regeringen har gennem en årrække beskæftiget sig med udformningen af en flerstrenget narkopolitik, der dels består i at fastsætte strafferetlige sanktioner mod narkohandel og andre former for narkotikarelateret kriminalitet, dels i at gennemføre en humanitær indsats, der ved oplysning og andre forebyggende aktiviteter kan modvirke tilgangen af nye narkomisbrugere og hjælpe dem, der er kommet ind i et misbrug. Et vigtigt led heri er, at man gennem forskellige behandlingstiltag yder konkret hjælp, der kan give stofmisbrugerne et bedre liv og begrænse de skader, de forvolder på sig selv og på det omgivende samfund.

Der har her i landet længe været et stærkt ønske om at kunne trække på andre landes erfaringer med behandlingstilbud til stofmisbrugere. Allerede i 1990’erne gennemførte Folketingets Sundhedsudvalg studierejse til Schweiz (1996) og Folketingets Socialudvalg til Holland (1998). I oktober 1998 gennemførtes en høring i Folketinget om lægelig ordinering af heroin til hårdt belastede narkomaner (jf. SUU, 1998-99, alm. del – bilag 189), og en opfølgning fandt sted ved et ekspertmøde i maj 2002 om en hollandsk rapport om lægeordineret heroin i behandlingsøjemed. I 2003 fremlagde regeringen en samlet strategi »Kampen mod narko«, der siden har udgjort grundlaget for regeringens indsats på narkotikaområdet.

Som opfølgning på »Kampen mod narko«, blev der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2004 afsat 135 mio. kr. over årene 2004-2007 til at gennemføre en række initiativer på narkotikaområdet. Derudover er der for årene 2006 til 2009 yderligere afsat satspuljemidler med 250 mio. kr. til nye initiativer på dette område, herunder forbedrede behandlingstilbud. Dette er midler, der er afsat ud over de midler, der i forvejen over finansloven år for år sættes ind på narkotikaområdet. Det står fast, at der fra alle sider i Folketinget er en betydelig interesse for at udvikle en narkopolitik, der kan forbedre situationen også for de dårligst stillede stofmisbrugere og samtidig begrænse skadevirkningerne i det omgivende samfund.

Fra flere sider, bl.a. Lægeforeningen, politiet og sociale organisationer, der beskæftiger sig med narkomisbrug, er der gennem de senere år peget på, at flere europæiske lande har opnået overbevisende gode erfaringer med lægeordineret heroin til de mest udsatte narkomaner. Erfaringerne er i Tyskland, Holland og Schweiz i høj grad positive. Det har her vist sig, at lægelig overvåget heroinbehandling kan gennemføres uden risici og er mere effektiv end andre behandlingsmetoder. Behandlingen reducerer helbredsproblemer, kriminalitet og kokainforbrug. Heroinstøttet behandling er dyrere end andre behandlingsformer, men det har vist sig, at merudgifterne mere end opvejes af de besparelser, der opnås ved de faldende kriminalitetstal og deraf følgende væsentlige besparelser i den politimæssige indsats.

Uanset de positive erfaringer i flere lande har Danmark indtil for nylig været tilbageholdende med at indføre adgang til lægeordineret heroin til de særlig hårdt belastede stofmisbrugere. Folketinget behandlede i folketingssamlingen 2006-07 et beslutningsforslag om forsøg med lægeordineret heroin til særlig hårdt belastede stofmisbrugere (B 143). Ved førstebehandlingen den 11. maj 2007 fremhævede regeringen især, at der under den nuværende regering er afsat betydeligt øgede midler på narkoområdet, men at man bør afvente et udredningsarbejde, som regeringen ønsker, at Sundhedsstyrelsen skal gennemføre. Sundhedsministeren oplyste under førstebehandlingen, at regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen iværksætte et arbejde, hvis mål er at skabe et samlet overblik over status for og udfordringer i behandlingsindsatsen, og at man vil inddrage den nyeste internationale viden om heroinordination.

Under førstebehandlingen af B 143 delte synspunkterne sig, idet kun ordførerne for S, SF, RV og EL tilsluttede sig beslutningsforslaget. Ordførerne for V og K udtrykte skepsis over for lægeordineret heroin, men ville afvente en høring, som Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg havde arrangeret den 25. maj 2007. Ordførerne for disse partier ønskede endvidere at afvente den bebudede redegørelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dansk Folkeparti fandt det vigtigt at inddrage den danske og internationale viden og de synspunkter, der ville blive fremlagt på høringen i maj måned, inden man ville tage konkret stilling til, om man vil iværksætte en forsøgsordning i Danmark og hvilket indhold en sådan forsøgsordning i givet fald skal have.

Høringen den 25. maj 2007 i Landstingssalen beskæftigede sig med de væsentligste problematikker omkring heroinmisbrug og tillige med de forskellige modeller for forsøg med lægeordineret heroin, der er gennemført i en række lande. Om forholdene i Danmark blev det oplyst, at der er ca. 7.000 heroinmisbrugere, der er indskrevet i behandling. Hertil kommer formentlig nogle få tusinde heroin-afhængige, som ikke er indskrevet i behandling. Samlet er der mellem 9.000 og 11.000 personer, som er afhængige af heroin, og som umiddelbart udgør målgruppen for en behandling med lægeordineret heroin (betegnet som BLOH). Af de personer, der er i behandling, er der en lille andel på ca. 600 personer, der er kortlagt som den gruppe, der i særlig høj grad vil kunne have gavn af en ordning med lægeordineret heroin. Det er kendetegnende for de 600 personer, der tilhører denne gruppe, at de har et dagligt eller næsten dagligt forbrug af opiater. De er tillige massivt misbrugende af andre stoffer, og har injiceret stoffer i mindst 21 dage inden for den sidste måned. I gennemsnit bruger de ca. 18.000 kr. om måneden på stoffer og udfører illegale aktiviteter i 13 dage om måneden for at skaffe penge til stoffer. I denne gruppe er det konstateret, at mere end en tredjedel har haft selvmordstanker inden for den sidste måned.

Det er denne gruppe på ca. 600 personer, som – bl.a. ud fra erfaringerne fra Holland – må antages at kunne få meget stor fordel af BLOH. Fagfolk vurderer, at der for denne gruppe uden tvivl kan opnås en ret massiv effekt på stofforbrug og en kraftig begrænsning af illegale aktiviteter. Det vil efter eksperternes opfattelse uden tvivl også have en stabiliserende effekt på psykosociale funktioner, om end medicinsk behandling i sig selv ikke kan stå alene. Ifølge de oplysninger, der blev fremlagt på høringen, skønnes det, at der er en gruppe på ca. 180 personer, der er så hårdt belastede, at de ikke umiddelbart kan indgå i BLOH. Derudover må man forvente, at en større gruppe vil have svært ved at møde op til behandling tre gange dagligt for at injicere heroin. En dansk model må derfor forholde sig til, hvordan disse særligt belastede grupper hjælpes, ligesom det må tages med i overvejelserne, om BLOH kan være relevant for og måske senere udstrækkes til andre heroinmisbrugere end den lille gruppe på ca. 600 personer.

Ved høringen gennemgik en række eksperter de vigtigste erfaringer fra bl.a. Schweiz, Holland og Tyskland. I disse lande har man siden 1990’erne anvendt BLOH af nogle grupper af stofmisbrugere. Siden er også Australien, Spanien, Canada og Belgien fulgt efter. Det er et gennemgående træk, at der er konstateret markante forbedringer i helbredstilstand, både fysisk og psykisk. Forbruget af illegal heroin er faldet meget, og også forbruget af andre stoffer er faldet væsentligt. De pågældende personers bolig- og arbejdssituation er blevet forbedret og andelen af personer, der begår kriminalitet, er faldet meget. En af erfaringerne, der går igen i flere af landene, er, at de omkostninger, der har været forbundet med at iværksætte BLOH fuldt ud mere end opvejes af de besparelser, det omgivende samfund opnår som følge af den formindskede kriminalitet.

Oplysningerne i de foregående afsnit er refereret fra Teknologirådets publikation »Høring om lægeordineret medicin. Høring for Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg 25. maj 2007 i Landstingssalen, Christiansborg, 78 sider«, der indeholder referat af indlæggene om udenlandske erfaringer med lægeordineret heroin, om sociale og sundhedsmæssige effekter, om samfundsmæssige perspektiver og om, hvordan danske forsøgsordninger kan opbygges. Nedenfor skal kun kort omtales tre af oplæggene fra høringen.

Klinisk overlæge i Københavns Kommune, Christian Hvidt, gennemgik ved høringen en række væsentlige spørgsmål, der må afklares, hvis man vil gennemføre forsøgsordninger her i landet, blandt andet

– en række minimumskrav til behandlingskriterierne,

– de lægelige rammer for behandlingens start og behandlingsforløbet og

– hvilke situationer, der bør udelukke fra deltagelse i behandlingen.

Christian Hvidt fandt, at tilbudet om BLOH i første omgang bør tilbydes rimeligt stabile, ikke kaotiske stofafhængige. Behandlingen skal tilbydes som en »yderligere mulighed« til den gruppe, der, trods massiv konventionel misbrugsbehandling, inklusive højeste metadon/Subutex-behandling, fortsat bruger heroin. Christian Hvidt fandt, at tilbuddet formentlig vil komme en lille gruppe af misbrugere med relativt højt funktionsniveau til gode. Han understregede, at tilbuddet er dyrt og ressourcekrævende, men at hollandske undersøgelser antyder, at merudgiften opvejes af besparelser i sundhedsvæsenet og kriminalforsorgen, ligesom patienterne synes at være glade for behandlingen.

En anden oplægsholder, Mads Uffe Pedersen, centerleder ved Center for Rusmiddelforskning, AU, redegjorde for de kriterier, der skal være opfyldt, for at man kan betegne BLOH som succesrig. I den forbindelse gennemgik Mads Uffe Pedersen den forventede effekt for de ca. 600 personer, der er den primære målgruppe. For denne gruppe kan det forventes, at omkring 56 pct. vil reagere positivt på et eller flere af følgende områder: fysisk, psykisk og socialt. Den positive reaktion vil typisk kunne bestå i, at forbruget af illegalt heroin reduceres til stort set ingenting, at der sker en betragtelig reduktion i kokainforbruget og at den kriminelle aktivitet formindskes med 75 pct. Det svarer til, at gruppens nuværende gennemsnitlige kriminelle aktiviteter på 13 dage om måneden reduceres til 3 dages kriminel aktivitet pr. måned. De psykiske symptomer kan ventes forbedret med 28 pct. og den fysiske sundhedstilstand forbedres med 30 pct. Der kan naturligvis være problemer i målemetoders nøjagtighed m.v., men overordnet set er der tale om, at man kan forvente meget markante forbedringer, der må antages at indtræde meget hurtigt, så man allerede efter et par måneder opnår optimal effekt.

En tredje oplægsholder, Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen, foreningen for aktive stofmisbrugere, gjorde opmærksom på, at det nu var snart ni år siden, man sidst havde afholdt en høring i Landstingssalen, hvor heroinforsøg var på dagsordenen. Siden da er mere end 2.000 stofbrugere registreret i politiets statistik som narkotikarelaterede dødsfald. Det er endda i de seneste år konstateret, at dødstallet igen stiger og nu ligger på samme høje niveau som i midten 1990’erne. Jørgen Kjær lagde vægt på de omfattende erfaringer, der er opnået i Schweiz, hvor man i mere end 20 år har satset på skadesreducerende tiltag i forhold til de hårdest belastede stofmisbrugere og siden 1994 har arbejdet med heroinunderstøttet behandling. I Schweiz har man fra starten af heroinforsøgsbehandlingen i 1994 indtil i dag konstateret mere end en halvering af dødsfaldene og samtidig en stærk reduktion i tilgangen af nye heroinbrugere. Jørgen Kjær oplyste, at man i landene med heroinunderstøttet behandling samstemmende kan berette om bedre livskvalitet og forbedret fysisk og psykisk tilstand, etablering i bolig i stedet for hjemløshed og kraftig reduktion af forbrug af andre rusmidler. Samtidig kan det omgivende samfund notere et markant fald i mængden af kriminelle aktiviteter.

Dansk Folkeparti har som sit udgangspunkt, at det på ingen måde er acceptabelt, at der i gruppen af heroinafhængige her i landet hvert år forekommer et så stort antal dødsfald som 250-275 som følge bl.a. af overdosis. Danmark er ydermere det land i Europa, hvor dødeligheden blandt stofmisbrugere er relativt størst, mens tallene i andre nordiske lande er relativt mindre og faldende. Til trods for, at der i de senere år har været et stærkt øget fokus på de hårdest belastede stofmisbrugeres situation, og til trods for udbygning af behandlingsindsatsen fra midten af 1990’erne og derunder også øget finansiel indsats, må man i dag erkende, at resultaterne i forhold til de dårligst stillede stofmisbrugere langt fra er tilfredsstillende. Det er ikke lykkedes her i landet at udforme behandlingstilbud, der i større omfang kan hjælpe stofmisbrugerne. Man må have opmærksomheden rettet mod, at de medborgere, der er blevet afhængige af heroin, lever under yderst vanskelige, til tider ubærlige forhold, hvor livskvalitet er et næsten ukendt begreb. Den daglige jagt på stoffer, hjemløshed eller elendige boligforhold, nødvendigheden af at begå kriminalitet daglig eller næsten daglig for at kunne skaffe penge til sine leverandører, den fysiske og psykiske svækkelse og fornedrelsen ved at leve i et miljø af kriminalitet eller prostitution, er modbydelig. Samfundet kan ikke passivt se til, at en ret stor del af denne gruppe af vore medmennesker lider legemligt og moralsk skibbrud, der i et stort antal tilfælde afsluttes med døden, enten som følge af en overdosis eller af andre grunde, der relaterer sig til misbruget.

Dansk Folkeparti finder det derfor bydende nødvendigt, at det offentliges nu gør en indsats for at finde nye behandlingsmetoder, der kan hjælpe de hårdest belastede stofmisbrugere og sænke de alt for høje dødstal. Vi har i et moderne samfund som Danmark et ansvar for, så vidt det er muligt, at hjælpe stofmisbrugerne ud af det sociale morads, de er kommet i. Der må skabes mulighed for, at så mange af stofmisbrugerne som muligt kan få normaliseret deres hverdag helt eller delvis og herunder nå frem til at få en normal boligsituation og komme tilbage – helt eller delvis – på arbejdsmarkedet.

Som bilag 1 til dette beslutningsforslag er optrykt en artikel af journalist Bjarne Steensbeck fra Berlingske Tidende den 28. januar 2007, der indeholder en beretning om hverdagen for en narkoluder. Artiklen giver et gribende indtryk af den virkelighed og den hverdag, der omgiver mange narkoprostituerede. Det er bl.a. denne gruppe medborgere, der kan blive hjulpet ved en forsøgsordning med BLOH.

Efter høringen den 25. maj 2007 har Dansk Folkeparti gennemgået de oplysninger og synspunkter, der blev fremlagt ved høringen, og har overvejet, hvordan man bedst kan inddrage de erfaringer, der blev redegjort for i Folketingets og regeringens politiske overvejelser.

På den baggrund er det Dansk Folkepartis klare opfattelse, at vi her i landet uden yderligere tøven bør beslutte at iværksætte en forsøgsordning. Der foreligger efter Dansk Folkepartis bedømmelse så omfattende og mangeårige konkrete erfaringer i en række europæiske lande, især Tyskland, Holland og Schweiz, at der ikke længere er overbevisende argumenter for at afvente yderligere udenlandske undersøgelser eller forskningsresultater. Alle saglige hensyn taler for, at vi må i gang med snarest muligt at iværksætte vore egne, danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin til stofmisbrugere. Dansk Folkeparti ønsker i den forbindelse at fremhæve, at behandling med lægeordineret heroin naturligvis ikke kan stå alene, men skal ses som et element i en samlet indsats af flere forskellige midler, der kan anvendes i stofmisbrugsbehandlingen.

Dansk Folkeparti har forståelse for, at regeringen har besluttet at lade Sundhedsstyrelsen udarbejde en samlet redegørelse, der kan foreligge den 15. oktober 2007. En sådan redegørelse kan være en praktisk nyttig opfølgning efter høringen den 25. maj. Redegørelsen vil tillige med fordel kunne indgå i udvalgsarbejdet i forbindelse med behandlingen af nærværende beslutningsforslag, så et forhåbentlig enigt Folketing kan samles om at beslutte at iværksætte en dansk forsøgsordning.

Dansk Folkeparti er opmærksomt på, at forslagsstillerne af B 143 i folketingssamlingen 2006-07 opregnede en række forhold, der efter forslaget skulle tilgodeses i en dansk forsøgsordning. Blandt disse forhold var

– at forsøgsordningen skulle have en tidshorisont og et forsøgsdesign, der tilgodeså etiske og videnskabelige kriterier for behandling og forsøg,

– at forsøget skulle være tilrettelagt, så det rettedes mod de særlig hårdt belastede stofmisbrugere,

– at forsøget skulle være godkendt og underlagt løbende kontrol og evaluering fra relevante myndigheder,

– at heroin skulle være et sekundært element i behandlingen, der skulle understøttes af en tilstrækkelig psykosocial behandling,

– at forsøget skulle gennemføres i sundhedsmæssigt forsvarlige faciliteter under overvågning og støtte fra sundhedsfagligt personale,

– at den lægeligt ordinerede heroin ikke måtte kunne omsættes illegalt og endelig

– at forsøget ikke måtte omfatte unge under 18 år.

Dansk Folkeparti er enigt i, at det er særdeles relevant at overveje hvert enkelt af disse hensyn, ligesom der kan være andre væsentlige forhold, der bør inddrages ved udformningen af den danske forsøgsordning. Forslagsstillerne har valgt med nærværende beslutningsforslag at lægge op til, at Folketingets partier med regeringen drøfter udformningen af den danske forsøgsordning, så et så bredt flertal af partier som muligt står bag vedtagelsen af forsøgsordningen. Det er efter forslagsstillernes mening vigtigt for forsøgsordningens succes, at den bliver til i et bredt samarbejde mellem Folketinget og regeringen.

Skriftlig fremsættelse

Karin Nødgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsordning med lægeordineret heroin som behandlingstilbud til særlig hårdt belastede stofmisbrugere.

(Beslutningsforslag nr. B 4).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

+++Bilag+++Bilag 1

Artikel af Bjarne Steensbeck i Berlingske Tidende den 28. januar 2007.09.21 »Det er 1.150 kroner for at ligge dér, men såer du også bevidstløs«

Interview: Linda

Mens Holland, Tyskland og Schweiz går nye veje i narkopolitikken, så spæner NARKOMANERNE herhjemme stadig rundt for at skaffe stofferne: Linda accepterer f.eks. at være bevidstløs, mens en 71-årig mand dyrker sex med hende. Fem andre piger i Skelbækgade accepterer på samme måde mandens krav for at kunne skaffe stoffer.

Af Bjarne Steensbeck

Tagensvej i København bliver kaldt for livets vej. Den begynder ved Rigshospitalet og slutter ude ved Bispebjerg Krematorium.

Linda bor næsten ude ved Bispebjerg.

Hendes, kærestens og vennens hverdag er blandt andet resultatet af dansk narkopolitik anno 2007 – mens andre lande har omlagt kursen, så har Danmark endnu ikke turdet lave eksempelvis forsøg med statskontrolleret heroin til den hårdeste kerne af narkomaner. De pisker rundt for at skaffe penge:

Linda har gennem fire år haft en kunde, der tænder på sex med lig. En 71-årig mand bedøver hende med ti lexotaner og to F2er. Derefter har han sex med hende mod at betale hende i form af flere eftertragtede piller, som han har, fordi hans kone arbejder på et plejehjem.

»Så er du bevidstløs og aner ikke, hvad han laver. Nogle gange vågner du op i små glimt og ser, at han slikker dér, men du registrerer det egentlig ikke. Og det er aldrig noget, vi snakker om. Han fortæller ikke noget, og jeg spørger ikke,« fortæller Linda. Yderligere fem piger har denne mand som kunde og som en del af deres hverdag.

»Det er 1.150 kroner for at ligge dér, men så er du også bevidstløs,« siger Linda, som hos de normale kunder i Skelbækgade får 400 kroner for et knald og 200 for et blow-job.

LINDAS KÆRESTE SIDDER ved siden af i sofaen og er i fuld gang med at fordele heroin sammen med vennen – Carsten – der sidder i lejlighedens anden sofa.

»Ja, det sgu langt ude, at du er nødt til det,« kommenterer kæresten, som for kort tid siden er sluppet ud fra fængslet. En anelse fraværende. Det har han også grund til – han har nemlig haft en temmelig travl formiddag, hvor han sammen med Carsten har lavet dagens første tyveri.

Carsten varmer den brune heroin på et stykke sølvpapir, så den omdannes til en lille brun klat. Med et rør suger han dampen fra klatten ned i lungerne.

»Ahhhhhh,« lyder det ovre fra ham, da han er færdig. Et kort øjeblik finder roen ind til ham for første gang.

»Han er på springtur,« fortæller Linda, mens hun forsøger at finde en blodåre. Det samme sker kort tid efter for kæresten, og så sidder de begge dér med kanylerne hængende i armene, og kærestens ellers urolige hund, Chili, har fundet et gammelt kødben under sofaen og har i sympati også lagt sig til rette i sofaen med kødbenet hængende ud af munden.

Springtur betyder, at Carsten er stukket af fra fængslet på nu tredje uge. Han har fået lov til at gemme sig hos Linda, fordi han – ifølge Linda – er blandt branchens bedste til tyveri.

Stukket af?

»Ja, så gemmer han sig heroppe. Han er god til at lave penge. Jeg har aldrig mødt en, der er så god, som han er. Han er suveræn.«

Og det kan hun meget vel have ret i. I denne toværelseslejlighed er der påfaldende mange B&O-fjernbetjeninger, et B&O-fjernsyn, to store højtalere og et stereoanlæg fra samme fabrikant.

EN NORMAL DAG for de to mænd er et indbrud om formiddagen og et om eftermiddagen.

»Min kæreste har lavet de dér tricktyverier, indtil Carsten flyttede ind. Den første dag lavede vi 17.000 kroner. Vi solgte tingene samme dag i forretningen, og så havde vi tyve gram heroin og masser af piller. Vi hyggede os i tre dage, så var pengene brugt op,« siger Linda og ryster på hovedet af sig selv og de to mænd.

Carsten er igen ved at vågne og er gået i gang med hashen.

Ved I nøjagtig, hvem der vil købe alle de ting?

»Ja, kioskerne. De har allerede bestilt bærbare computere, og så ved vi, hvad vi skal gå efter,« siger Linda.

Og med én bærbar computer skulle man tro, at økonomien for denne dag var hjemme, men det er ikke tilfældet. Den får de 500 kroner for. En bilradio får de 50 kroner for.

»Så har vi det B&O-anlæg til 27.000,« siger Linda og peger på højtalerne og stereoanlægget.

»Det skal vi også have skudt af. De var ved et sælge det for 2.000 kroner i går, men så sagde jeg: ‘Stop, mand!’. Det går jeg ikke med til. Det bliver ikke solgt for under 5.000. I dag er de også glade for, at det ikke er væk. Der er kommet en køber, som vil give 5.000, men det ender nok med 4.000 kroner. Det gør det altid.«

KLOKKEN ER VED AT VÆRE 14.00, og de to mænd har taget jakkerne på. Efter halvanden time i sofaen, må de på den igen – eftermiddagsindbruddet venter.

Linda går ud i køkkenet og laver sig lidt frokost. Tun blandet med majs. Hun ryster også selv på hovedet ad deres hverdag, men det kan ikke være anderledes. De er afhængige af stofferne og pillerne, og så skal der skaffes penge.

I HOLLAND, DELE AF TYSKLAND og Schweiz udleverer staten heroin – og undgår dermed i stort omfang indbrud, og pigerne slipper for at opfylde mænds nekrofile lyster, og hvad den branche ellers rummer.

Herhjemme har politikerne indtil nu afvist, at Danmark skulle gå samme vej. Men nu vil Socialdemokraterne være med til at lave et forsøg med statsbetalt heroin til de mest udsatte narkomaner. Og De Konservative er åbne for at diskutere det.

En gruppe hollandske forskere har fået trykt en sundhedsøkonomisk analyse i British Medical Journal, som viser, at for hver narkoman i behandling sparer samfundet 240.000 kroner om året til bekæmpelse af kriminalitet og erstatninger. For hver narkoman vil lægeordineret heroin koste 130.000 kroner.

Sundhedsstyrelsen har tidligere frarådet denne behandling. Den er dyr, lød begrundelsen. Og politikerne har frygtet, at lægeordineret heroin vil lokke endnu flere ud i et misbrug. Sådan er det bare ikke gået i Zürich i Schweiz. I 1990 kom der 850 nye brugere, og efter lægeordineret heroin var indført, var tallet for 2002 nede på 150 nye brugere, viser en artikel fra det britiske lægetidsskrift The Lancet fra juni sidste år.

LINDAS TELEFON RINGER. Det er en pusher fra Albertslund – en af de faste kunder. Hun skal være derude klokken syv og får også her stoffer som betaling.

Pludselig kommer de to unge mænd ind i lejligheden igen.

»Hov, det var hurtigt,« udbryder Linda.

»Vi skal have anlægget,« svarer Carsten.

»Er det solgt?«

»Ja.«

»Hvor kører I hen?«

»Ned til kiosken,« siger Carsten, der bærer B&O-stereoanlægget, mens kæresten har de to højtalere.

»Vi ses – jeg skal nok gå en tur med hunden,« lyder det fra Linda.

Hun fylder 28 år til februar og har en datter på syv år, som bor hos en plejefamilie. Linda flyttede hjemmefra, da hun var 12 år og tog heroin første gang, da hun var 16 år. Hun er fra den generation, som i folkeskolen fik vist den verdensberømte film om narkopigen Christiane F. Linda syntes, modsat de andre i klassen, at Christiane F. levede et fascinerende liv.

Det synes hun ikke længere. Det er for råt. Hun arbejder blandt andet med topløs servering i Istedgade, og her bærer en af de ansatte våben.

»Jeg har selv jaget en kniv i låret på en mand, og jeg har brugt tåregas. Nu har jeg fundet ud af, at når jeg bliver voldtaget, så ligger jeg bare stille. For jo mere modstand du gør, jo mere ophidser du manden, og jo mere ondt gør det på dig selv. Så det gælder om at ligge så stille som muligt og bare lade ham udføre sit arbejde. Det er erfaringen fra at have gået dernede i så mange år.«

Hun er blevet voldtaget 12 gange.

TELEFONEN RINGER IGEN.

Linda siger ‘ja’ og fem sekunder senere igen ‘ja’. Så afslutter hun samtalen.

»Det var ham. Ham, den 71-årige. Han kommer om lidt.«

Det er løgn!

Stilhed.

Har du en anelse om, hvad det egentlig er, at han gør ved dig?

»Det eneste jeg tror er, at han ikke bruger kondom. Men vi snakker aldrig om det. Han giver mig ti Lexotaner, som koster 15 kroner per styk – det er 150 kroner. Så får jeg tyve F2ere, som koster 50 kroner stykket. Det er 1.150 kroner for at ligge dér, men du er også bevidstløs. Jeg aner jo ikke, hvad han laver.«

Det ringer på døren.

Vi kigger på hinanden. Hun åbner.

Den gamle mand med de nekrofile lyster træder ind. Han ligner en hvilken som helst bedstefar med tilbagestrøget gråt hår. Af alle mennesker tager han pænt og høfligt skoene af, inden han går ind i stuen. Han får øje på mig, går hen og giver hånd og præsenterer sig med navn. Han står og nikker lidt utilpas.

Linda indleder med lidt småsnak. Han nikker fortsat.

Nå, men det kan være, jeg skulle smutte nu!

Klokken er tre.

Udenfor på Tagensvej bliver jeg stående og kommer i tanke om, at den gamle mand ikke ved spor om, at Linda før jul fik konstateret HIV.

Tre timer senere ringer jeg til hende. Hun skulle have været i Skelbækgade klokken fem, hvor fotografen var klar.

»Nej, der når jeg ikke ned. Jeg er først ved at komme til mig selv nu. Jeg skal også ud til Albertslund klokken syv,« siger Linda.

Det var så den dag for Linda, kæresten og Carsten. I morgen begynder en ny – og for adskillige andre narkomaner vil den ligne deres.

bjst@berlingske.dk

Navnene i artiklen er opdigtede. De medvirkendes identitet er redaktionen bekendt.