FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Stofbrugernes egne argumenter for fixerum

Argumenter fra stofbrugere om etablering af fixe- og brugerrum.
Indsamlet på gaden på Vesterbro på den internationale BrugerDag – World Usability Day november 2007 – af BrugerForeningen, Foreningen Taletid, Narkoløsninger på Vesterbro og Dugnad Vesterbro.

Giv os nu det fixerum. Det er forfærdeligt at stå der med bukserne nede om anklerne og bar røv i hed kamp for at finde en eller anden åre der dur. Blodet sejler og det man frygter allermest er bare, at der skulle komme nogle børn forbi og se én. Jeg har prøvet i over 20 år at blive clean, jeg kan bare ikke. Men må jeg ikke godt alligevel få min værdighed tilbage? Signe 1966


Det er sgu meget flot, at politikerne ikke vil tillade fixerum. Men hvor må jeg egentlig være? ude i gaden får jeg konstant bøder af politiet, bare for at være der, så jeg må ikke være inde, jeg må ikke være ude, jeg skal bare væk, kan jeg forstå.. Men hvor skal jeg gå hen? Fra Andreas årgang 1961

Vi er ikke i tvivl om at I ikke gider se på os. vi er faktisk også helst fri for at blive kigget på, men så gi os da det fixerum, så vi kan gå derhen og gøre vores ting. Det er den eneste måde i kommer af med os på. ellers dør vi bare lige så stille, men det er måske bedre. JETTE, 37

Min kæreste,(jeg er selv clean), blev smidt ud fra et behandlingssted. Han var lige blevet clean. Jeg vidste det ikke og var ikke hjemme, da han kravlede ind gennem vinduet til min lejlighed. For han havde nemlig ingen nøgle. Da jeg kom hjem, lå han der på entrégulvet, død. Jeg savner ham meget og tænker tit på hvis han da bare kunne have fixet i et fixerum. Så havde de kunnet redde hans liv. Når man har været narkoman har man mistet mange af dem man holdt af. Det er bare så trist. Mie (28 år)

Vi kommer væk fra gaden. Så blive beboerne ikke generet af os.

Jeg er stoffri i dag men har et utrolig dårlig helbred. Mine årer er væk og jeg har leverbetændelse. Hvis der havde været lidt bedre forhold da jeg var aktiv, så havde jeg haft en bedre chance i livet som stoffri.

Jeg har været clean i 11 år. Jeg er velintegreret på arbejdsmarkedet. Så længe det varer … Min lever har det nemlig ikke så godt. Jeg har leverbetændelse, C’eren, og mine tal er ikke for gode. De siger at jeg skal i gang med den hårde kur, men jeg har set hvordan det påvirker venner og bekendte og hvor lede bivirkninger den har. Jeg er bange for, at jeg ikke vil kunne beholde mit arbejde. Så jeg trækker den ud, men er da også bange for, at det så pludselig er for sent. Jeg går klart ind for fixerum. Det vil være godt for narkomanerne, også når de bliver clean, at de ikke skal have alle de sygdomme at slås med, som vi andre har.

Helt ærligt så tror jeg aldrig at jeg bliver clean. Jeg har bare prøvet alt for mange gange til at tro på det mere. måske 100 gange har jeg prøvet selv og jeg har nok været i behandling i hvert fald 10 gange. Det går bare ikke. Bare jeg kunne tage mine stoffer et sted hvor nogen kunne passe på mig. For jeg ønsker altså ikke at dø. Jeg kan bare ikke finde ud af at leve uden …

Det er ikke fedt at stå i bar røv og se ud som om man står og tisser og så kommer der lige en mor med barnevogn forbi – det er bare ikke fedt.

Få det væk fra gaden

Det er for farligt nu.

Undgå sprøjteaffald

Surt når man bliver stoppet af politiet og skal strippe foran forbipasserende.

Vi kan sidde under trygge forhold – uden at komme til skade – og skade andre.

Undgå at få hepatitis

Ligesom ”Reden” – bare med en sygeplejerske der kan holde opsyn og hjælpe. Pige Helene

Der skal være et fixerum for at give omsorg og hvor der findes nogen som har tid til at snakke med brugere plus en sygeplejerske til sundhedsfaglig vejledning. Kim

Undgå følgeskader. Åbne sår visne ben og arme.

En fixerum er en god ide med hensyn til alt det kanyleaffald i forhold til børnene

Et fixerum vil medføre en mindre stressfuld tilværelse for os i gaden.

Fordi mine hænder og arme ser sådan ud – jeg kan jo ikke fortsætte sådan her.

Jeg er træt af at stå bag en container og skyde mig.

Bedre kontakt med misbrugere behandlingstilbud og motiverende

Sygeplejerske er lig med øget sundhed

Det vil undgå følgeskader for mig og for lokalområdet.

Tryghed blandt beboere i området som må leve med sprøjter og kanyler fra folk som fixer i området.

Humant for folk der lever et hårdt liv.

For at jeg kan få det bedre. Jeg vil så gerne hilse på mine børn. Det kan jeg bare ikke nu når jeg ser sådan her ud.

Vores narkopolitik har spillet fallit.

Jeg nægter at skyde mig i halsen – jeg har brug for hjælp nu.

Mindre ydmygende for misbrugere

Tænk dig hvis min mor eller far så mig stå i en port og skyde mig.

For beboerne skyld – og for min skyld.

Fixerums funktioner: Ordentlige varer Fixerum/rygerum Gratis heroin Kontrol af fixegrej Dope i behandlingsøjemed Aldersgrænse for hvem der skal have lægeordineret heroin Sygeplejerske Døgnåbent

Fixerums funktioner: Døgnåbent, rygerum og fixerum. Brugbart til at kokse i. Suppleret til at sidde behageligt. Kaffe suppe og billige sandwich. Tale med socialrådgivere.

Fixerumsfunktioner: Under opsyn. Omsorg og en at snakke med hvis jeg har problemer – uden at de skal have alle mine personoplysninger.

Hvis jeg sidder i et hjørne og fixer mig er der ingen til at hjælp mig – hvis jeg får en OD eller har svært ved at fixe mig. Det er der i et fixerum.

Fixerumsfunktioner: Et sted med omsorg.

Vi sviner.

Når vi får et fixerum behøver vi ikke gå rundt på gaden og ligne noget der er løgn.

Færre der dør på gaden.

Fixerumsfunktioner: Frirum stressfrit Fri hash Firmagaranteret extace varedeklation. Mere ros fra distriktscentrene. Hjælp i forhold til hepatitis. Koordinering af sundhedsindsatser. Møder for mange narkomaner på apoteket. Dem det ikke er lykkedes at blive stoffri efter flere behandlinger skal have lægeordineret heroin. Ønsker om sygepleje sår og lign. Toilet, fixe og rygerum. Hollandsmodellen. Varmestue hvor man også må tage dyr med. Lettere adgang til behandling. Ren dope

Så ligger der ikke alle de nåle alle vegne.

3 Kommentarer

3 svar indtil videre ↓

  • 1 Stephanie // mar 4, 2009 at 09:01

    FIxerum tak, det kan ikke gå hurtigt nok. Folk på stoffer er også mennesker, de har lige så meget ret til værdighed, omsorg og hjælp som alle andre. Der er jo en årsag til misbruget. Giv dog de mennesker noget værdighed, de har det sgu hårdt nok i forvejen.

  • 2 Bettina // okt 29, 2009 at 10:59

    Somd et jo tydeligt fremgår af de forskellige indlæg, så er det et klart ønske om fixerum. Der vil altid være for og imod, og nogle er skeptiske ved fixerum – både nogle enkelte brugere og nok en del politikere.. Men den nuværende politik, har ikke hjulpet mange af de hårdest ramte misbrugere,og efter erfaringer med fixerum i andre lande, kan jeg ikke se hvad vi venter på! Det vil gavne så mange af de hårdest ramte narkomaner + beboerne på Vesterbro. Det er ydmygende at leve et liv som misbruger på Vesterbro, så når vi nu har muligheden for at gøre det mindre ydmygende, så narkomanerne kan få ordnede forhold, sterile omgivelser, en uforpligtende snak i ny og næ, så vil det gavne alle parter… Mens det ovenikøbet giver ‘det almindelige’ samfund bonus også, kan jeg ikke se hvorfor det ikke opvejer, mulige problematikker. Og når det ovenikøbet er et ønske fra alle parter.

    Jo, heroin er illegal, men når der er marked for det, kan man ikke bare lukke øjnene, og håbe vi en dag får udryddet alle illegale stoffer. Jegkan godt se dilemmaet, med at man legalisere et så hårdt stof, MEN det er ikke muligt at komme det til livs, ergo må man tage den derfra, og give narkomanerne, som de selv giver udtryk for, en så tålelig tilværelse som muligt. Nu rækker de selv hånden ud, hvorfor er der så ingen der griber den…

    Hilsen Bettina, tidligere misbruger.

  • 3 Heidi Dam // nov 11, 2009 at 20:40

    Alle mennesker er lige..og burde være ligeværdige.
    Jeg tror på at alle mennesker ønsker at have et godt liv og på hver sin måde kæmper sin egen kamp for at dagen, ugen , måneden og året skal blive godt!
    Ligeledes tror jeg heller ikke at nogle mennesker som udgangspunkt på noget tidspunkt har haft et ønske om at blive misbruger…men barndommen, opvæksten og livet kan måske være skyld i at man har brug for at “flygte for en tid” og pludselig er man midt i et misbrugshelvede.
    Lige nu har Danmark så travlt med deres RYGERUM…SÅ NU MÅ DET VÆRE PÅ TIDE AT FOKUSERE PÅ FIXERUM.

    Hilsen heidi, der hverken er ryger eller misbruger..bare et menneske der syntes der skal være plads til alle i vort velfærdssamfund.

Smid en kommentar