FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Ugeskrift for Læger om Mobil Fixerum

oktober 3rd, 2011 · No Comments

“Hold kæft, de har noget god heroin – derinde”.
Han står på dørtrinnet og peger med tommelfingeren bagud og ind i rummet i den cremefarvede Ford Transit CL, hvor han netop har fixet sin egen medbragte heroin.
Den sorte kasket er blålig efter år i sol, blæst og regn, ansigtet mere rynket end alderen burde tilsige, og tænderne inde bag det store rødlige fuldskæg præget af alt for mange år på Vesterbro i København.
En halv time før var dagens første bruger af det nystartede mobile fixerum – der denne dag holder ud for Mændenes Hjem i Lille Istedgade – knap så kæphøj.
En patruljevogn stoppede ham, og betjentene pegede på en lille plastpose med et illegalt indhold, der lå få meter bag ham. Et forhør tog sin begyndelse. Hans besværgelser hakkede, munden stod let åben. Hans øjne flakkede, men han fik lov at gå.
Den mandlige narkoman har med det mobile fixerum fået et lille helle på Vesterbro, hvorfra det nødvendige, men illegale stof kan indtages under ordnede forhold med sundhedsfagligt opsyn.

Sådan starter Ugeskrift for Læger artiklen om det mobile fixerum og den frivillige læge Kasper Iversen der er en af initiativtagerne.

Læge Kasper Iversen siger blandt andet i artiklen: “Det har altid været svært for mig at se på, at så mange stofmisbrugere skal dø af en overdosis – i Danmark dør omkring 300 årligt, og det er et af de højeste antal i Europa – når løsningen er så simpel: Et ordentligt, sikkert og hygiejnisk sted, hvor de kan fixe”

Læs artikel her

Tags: Fixerum · Mobil Fixerum · velfærd · Vesterbro

0 svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...se at komme i sving.

Smid en kommentar