FIXERUM TIL VESTERBRO

Regeringen har i mange år sat en stopper for oprettelsen af offentlige fixerum. En samlet opposition i folketinget vil dog gøre fixerum til en realitet, hvis S og SF kan danne regering efter næste folketingsvalg.

Af Michelle Nielsen

Dan sidder sammenkrympet på knæ i sneen. Med hurtige bevægelser pakker han sit fixegrej ud på bænken foran sig. Hænderne ryster af kulde. Først to kugler kokain. Så rene kanyler og vat. Han hiver op i tre lag ærmer på underarmen og finder åren. Han fjerner kanylen, og blodet pibler frem på armen. Med en ren vatklump fjerner han blodet, mens han rejser sig og krøller grejet sammen. Med en distræt bevægelse smider han grejet i en beholder til brugte kanyler. Men en blodig vatklump bliver fanget i blæsten og flyver hen ad gaden. Dan opdager det ikke.

Det er ikke kun blodige vatklumper, der præger gadebilledet på Vesterbro i København. Sølvpapir, slanger og kanyler er også en del af hverdagen for beboerne i området.

Hvis stofmisbrugerne havde et rum, hvor de kunne indtage deres stof, ville det forbedre forholdene – ikke kun for stofbrugerene men også for omgivelserne. Det mener en samlet opposition. Regeringen har i mange år forhindret, at de store byer kunne oprette fixerum. Men hvis S og SF kan danne regering efter næste folketingsvalg, vil det blive lavet om.

Regelrytteri

Forslaget om et rum, hvor stofmisbrugere kan indtage deres stof under overvågning af sundhedsfagligt personale, har skabt diskussion i folketinget i mange år. Regeringen ønsker ikke fixerum, da det ville være at gøre stofbrugerne en bjørnetjeneste, siger sundhedsordfører Birgitte Josefsen (V):

»Man skal ikke fastholde folk i deres narkomani, man skal hjælpe dem ud af det. Det er total misforstået omsorg at sige, at nu kan I bare stå her og indtage alle de stoffer, I har lyst til«, siger hun. Regeringen mener desuden, at det ville være et brud på FNs narkotikakonventioner at tillade fixerum.

Det er noget pjat og regelrytteri, mener sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S):

»Jeg mener, at praksis har overhalet den virkelighed, der var i 1961, da man underskrev konventionerne«. Hun påpeger også, at lande som Tyskland, Holland og Norge har oprettet fixerum uden nogen form for respons fra FN.

Professor i strafferet ved CBS Vagn Greve mener da heller ikke, at der skulle være nogle hindringer på det strafferetslige område i Danmark for at oprette fixerum.

»Det er jo ikke ulovligt at indtage stoffer – kun at besidde dem«, siger han, men forklarer at der skal en lovændring til, hvis man skal kunne forhindre politiet i at gå ind i fixerum og anholde stofbrugerne for besiddelse. Det er dog allerede sådan, at stofmisbrugerne kun får en advarsel, hvis de stoffer på sig til eget forbrug.

»Så der findes allerede en vis rummelighed i lovgivningen for, at man selvfølgelig ikke står og slår folk ned, som er afhængige af stoffer. Men at man netop går efter at hjælpe dem i stedet for at kriminalisere dem,« siger sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) . Hun pointerer også, at det handler om at lave en sammenhængende lovgivning på området, så man ikke straffer stofmisbrugerne for at benytte de offentlige fixerum.

Uhumske forhold

Ved Café Dugnad på Vesterbro, der er et værested for narkomaner, står 45-årige Kim Kruuse og varmer sig på en kop kaffe. Han har været stofmisbruger i ti år og forstår godt de praktiske problemer i diskussionen om fixerum.

»Jeg ved godt, at det bliver svært for politiet, hvis der kommer til at foregå en hel masse salg udenfor fixerummene, men der bliver benhård selvjustits. Vi er alle sammen interesserede i at få fixerum og vil ikke gøre noget for at ødelægge det«, siger Kim Kruuse.

De forhold, stofbrugerne har nu, er nemlig meget uhumske, forklarer han:

»Folk sidder bag parkerede biler, i opgange og på toiletter. Det er jo meget farligt med alle de følgesygdomme, man kan få«. Kim Kruuse er også bekymret for omgivelserne og børnene i området.

»Jeg ville ikke selv bo her med mine børn. Man kan jo ikke sætte sit barn ned i sandkassen uden først at tjekke, om der ligger kanyler og flyder«.

Beboerne vil ikke vente

Beboerne på Vesterbro i København kan dog ikke vente på en eventuel ny regering. Et privat initiativ vil nu trodse regeringens beslutning og åbne Danmarks første fixerum den 1. marts i en kælder på Vesterbro.

»Vi kan nok i snit redde 20 liv om året ved at have frivillige til at holde opsyn, der så kan træde til, hvis en bruger bliver dårlig eller tager en overdosis«, siger Michael Lodberg Olsen. Han bliver leder af det nye fixerum og var indtil august sidste år leder af cafeen Dugnad, et værested for stofbrugere. Michael Lodberg Olsen mener nemlig, at det vil tage minimum to-tre år inden offentlige fixerum bliver en realitet med en ny regering.

»Hvis det går, ligesom det gjorde med lægeordineret heroin, så tager det i hvert fald et par år, og det kan vi simpelthen ikke vente på«, siger han.

Stofbrugeren Kim Kruuse har været med til at teste faciliteterne i det nye private fixerum: »Det er virkelig godt. Varmt og sterilt. Lige som det skal være.«

Initiativet har dog mødt stor modstand fra beboerne i bygningen, hvor fixerummet skal åbne. Michael Lodberg Olsen, der selv har boet på Vesterbro i 14 år, kan godt forstå, at ingen vil være prøveklude, og at rummet måske ikke har den optimale placering. Han kan dog ikke se nogen bedre løsning lige nu.

Sophie Hæstorp Andersen kan udmærket godt forstå den frustration, der har resulteret i det private initiativ.

»Nu har vi snakket om fixerum i ti år, men der ikke sket noget som helst. Men jeg så nu helst, at vi fik lovgivningen på plads først«, siger hun.

Det private fixerum har også mødt politisk modstand og kan gå hen og blive en prøvesag i retten, der vil afgøre om private fixerum er ulovlige eller ej. Men Sophie Hæstorp Andersen lover, at hvis oppositionen vinder det næste folketingsvalg vil offentlige fixerum blive en realitet:

»Jeg ved stadig ikke, hvilken løsning der er den smarteste, men vi har bare sagt, at det skal kunne lade sig gøre«.