FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Erfaring viser at fixerum i DK er lovligt

oktober 2nd, 2010 · 1 Comment

Beboerinitiativet DUGNAD Vesterbro har med et bredt lokalt samarbejde vist, at det kan lade sig gøre at minimere de stofrelaterede problemer og skabe bedre forhold og sundhed for stofbrugerne ved at drive en café med stofindtagelsesrum.

I halvandet år har beboerne på Vesterbro i København drevet Café Dugnad, hvor nogle af landets hårdest belastede stofbrugere har fået gratis kaffe og et sundt og nærende måltid mad samt adgang til to toiletter og et rygerum. En indsats, der har forbedret de forarmede stofbrugers sundhed, reddet 22 overdosistilfælde og skabt rum for mellem 150-200 stofbrugere dagligt i cafeen på 65 kvadratmeter.

Fungerende leder i Dugnad Ole T. Kristensen siger i Information 24. juni 2010: “.. stofmisbrugerne har meget tryggere rammer til at fixe herinde”.

»Der blev taget stoffer på toiletterne, og det vidste alle. Politiet, politikere og os selv. Men det fjernede hårde stoffer fra gaden, skabte bedre forhold for stofbrugerne og fik dem væk fra gaden. Det gjorde livet nemmere for beboere og erhvervsdrivende på Vesterbro,« siger tidligere leder af Dugnad Michael Lodberg Olsen i Information 26. september 2010 og fortsætter: »Maria Kirkeplads lignede pludselig en kirkeplads, og DSB ringede forvirrede og spurgte, hvor alle stofbrugerne fra Hovedbanegården var blevet af.«

Professor i strafferet Vagn Greve siger at et fixerum (stofindtagelsesrum) ikke er ulovligt ifølge national såvel international ret.

Læs mere: www.socialogco.dk

Tags: Dugnad · Fixerum

1 svar indtil videre ↓

  • 1 Michael Lodberg Olsen // okt 4, 2010 at 11:32

    Er Fixerum allerede lovlige?

    Ja det er det! Gennem 1½ år har Café Dugnad drevet en café med stofindtagelsesrum. Den eneste grund til at det stoppede var at cafeen er drevet af offentlige midler og embedsmænd og lokale politikere i KBH Kommune og sundhedsministeriet mener at det er ulovligt. De kunne stoppe os på vores bevilling. I dag er Café Dugnad et værested for stofbrugerne på Vesterbro.

    På baggrund af ny viden fra Café Dugnad og at professor i strafferet Vagn Greve siger at det ikke er ulovligt at indføre fixerum vil SF nu have en ny vurdering fra Rigsadvokaten. Det skriver Information i dag. “Det er 11 år siden, at rigsadvokaten sidst har udtalt sig om fixerum. Det er derfor, vi efterlyser nye vurderinger” siger socialordføre i SF Özlem Cekic.

    Information skriver videre under overskriften Et spørgsmål om fokus:
    Ifølge Jørn Vestergaard, professor i strafferet fra Københavns Universitet, vil rigsadvokaten næppe ændre sin vurdering af stofindtagelsesrum. Også han mener, at det vil kræve en lovændring at drive fixerum:

    »Besiddelse er jo strafbar, så det giver ikke mening at hævde, at brug ikke er strafbar. Så rigsadvokatens redegørelse fra 1999 står stadig til troende, og der er ingen grund til at forvente en anden vurdering på nuværende tidspunkt.«

    Men Vagn Greve mener, at kritikerne af fixerums legalitet fokuserer et forkert sted:

    »Diskussionen er løs, fordi man ser fixerum på to forskellige måder. Hvis det skal være straffrit at tage stoffer, kræver det en lovændring. Men hvis man siger ‘det her er strafbart, men nogen gør det alligevel, så vi må hindre, at de kommer alvorligt til skade ved at stikke sig med urene sprøjter. Det gør vi ved at hjælpe dem med at tage deres stof’, så er det lovligt.«

Smid en kommentar