FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Mens vi venter på kommunal fixerum

juni 12th, 2012 · No Comments

Foreningen Fixerum går nu sammen med Københavns Kommune om at drive et midlertidigt mobilt stofindtagelsesrum indtil det kommunale tilbud åbner oktober 2012. Det betyder at Fixelancen – det mobile fixerum Foreningen Fixerum har drevet siden september 2011 – kan blive et tilbud til stofbrugere fra 9-20 7 dage om ugen!

- Her og nu er jeg virkelig glad for, at kommunen vil kaste penge og mandskab i vores initiativ. Det vil have stor betydning for stofbrugerne og beboerne henover sommeren. Og på den lange bane er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at der kommer permanente fixerum på Vesterbro, det har været et stort ønske i mange år. Samtidig slutter vores midlertidige mission som lokal initiativ med to fixelancer og andre lønnede kræfter tager over, siger formanden for Foreningen Fixerum Frank Hvam

To fixelancer
Helt konkret skal socialforvaltningen medfinansiere to ombyggede ambulancer – også kaldet fixelancer – som vil køre rundt på Vesterbro fra 1. juli til 1. oktober i år. I fixelancerne er indrettet et antal fixepladser, og her vil både ansatte fra socialforvaltningen og frivillige fra Foreningen Fixerum stå klar med råd og vejledning til narkomanerne.

Det er planen, at socialforvaltningen betaler 1,5 mill. kr. som skal gå til løn til de ansatte og drift af fixelancerne, som skal køre på hverdage kl. 9-20 og i weekender kl. 9-20.

- Jeg glæder mig meget til, at det kommunale stofindtagelsesrum åbner, men jeg er nu også ganske glad for, at det ser ud som om, vi her hen over sommeren kan etablere et samarbejde med Foreningen Fixerum. Det betyder, at vi kan tilbyde nogle af byens narkomaner at fixe i trygge rammer, siger socialborgmester Mikkel Warming (Ehl.).

Tags: Fixerum · Mobil Fixerum · narkomaner · Vesterbro

0 svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...se at komme i sving.

Smid en kommentar