FIXERUM TIL VESTERBRO

BLOG OM FIXERUM AF MICHAEL LODBERG OLSEN

FIXERUM TIL VESTERBRO header image 1

Først ja, så nej, så ja så …. placeringen af sundhedsrum er svær

juni 22nd, 2007 · No Comments

Sundhedsudvalget havde på deres møde 20. juni placering af sundhedsrummet. Beslutningen endte i BR – efter sommerferien. Endnu engang skal vi vente. 1½ års leden og søgen er nu endt med – endnu engang, at udskyde beslutningen. S, Ø og SF var inden mødet enige om placeringen i Den Brune Kødby – men SF valgt at hoppe fra under mødet. Efterfølgende har SF udsendt en pressemeddelelse, hvor de nu bakker op om Brune Kødby. Det vil sige, at der er flertal for placeringen. SF siger i deres pressemeddelelse:

SF støtter placering af Sundhedsrummet i den Brune Kødby efter at have været i kontakt med både Socialdemokraterne og Enhedslisten og fået en afklaring af de økonomiske uklarheder, der har været i sagen, således at de tre partier er enige om at eventuelle økonomiske problemer i forbindelse med placeringen vil blive løst af de tre partier i fællesskab.

 

”Jeg er glad for at de uoverensstemmelser, der har været omkring økonomien nu er faldet på plads, således at der nu er en sikkerhed for, at vi vil kunne holde området omkring det nye Sundhedsrum i orden, så det ikke skaber øgede gener for beboere og institutioner omkring sundhedsrummet”, siger

Frank Hedegaard, SF.

 Dugnad håber meget på at der snart kommer en afgørelse – sidste sommer var vi klar med et midlertidig sundhedsrum – med støtte fra en privat fond og frivillige var vi klar til at afhjælpe situationen over sommeren. Politikere sagde, at det gik for hurtigt – vi er tæt på en beslutning. Næste sommer – et år efter – sommeren 2007 - er der stadig ingen endelig afklaring af placering. Et flertal - men ingen endelig beslutning. Lad os håbe at vi snart kan være med at skabe bedre forhold for stofbrugerne – og vores lokale miljø.

Tags: Placering af Sundhedsrum

0 svar indtil videre ↓

  • Der er ingen kommentarer endnu...se at komme i sving.

Smid en kommentar