FIXERUM TIL VESTERBRO

Søndag d. 1. juli sætter Dugnad Vesterbro fokus på stofbrugerne og narkotika situationen på Vesterbro. Vi opfordrer alle bloggere til at bidrage med indlæg og kommentarere.

Skriv hjemmefra eller kom forbi vores workshop på Onkel Dannys Plads v. Halmtorvet på Vesterbro.

Der er gratis aftensmad, kaffe med fløde og sukker, musik (Vildnis og DJ Walker) og workshop fra kl. 13.

På dagen bliver der produceret en hjemmeside, hvor vi i løbet af dagen formidler indlæg, kommentarere, holdninger og ønsker fra stofbrugerne.

Hjemmesiden: www.stofbrugere.taletid.org

DEBAT 26. juni var det international FN dag: ”International dag mod misbrug af og handel med narkotika”. Hvordan går det så – kampen mod narko set fra en vindue på Vesterbro på en tirsdag i juni? Det er svært at se væk fra sin egen lille gade, når man bor på indre Vesterbro i København og ikke kan se problemet for bare kanyler. Her har vi i over 35 år set konsekvensen af den politik der er på området. Vi er dagligt vidner til: – Hvor velfærdssamfundets masker er for store eller mangelfulde. – Til hvordan folk ser ud og agere når de når der ud, hvor narkotika ikke er det problem samfundet ser det som – men løsningen. Vesterbro er også historien om en situation med nogle af de mest udsatte stofbrugere i landet der i over 35 år har levet under utrolig dårlige forhold og bliver behandlet utrolig dårligt. Et eksempel som også har været omtalt her i bladet er forbudszoner hvor stofbrugerne ikke må opholde sig. Eller toiletter. På nogle af de få væresteder der er må de ikke benytte sig af toiletterne – de er overladt til toiletbesøg på gaden på indre Vesterbro. Ikke sært der er en konflikt mellem stofbrugerne og lokalområdet.

Lidt væk fra gaden følger strømmen af forfølgelse og umyndiggørelse stofbrugerne: I Politikens Nudanske Ordbog står der: En narkoman er ”en person der er forfalden til brug af euforiserende stoffer”; narkomani er ”en sygelig trang til bedøvende eller euforiserende stoffer”. Forfalden og sygelige mennesker. Godt det ikke er mig!

Lidt længere væk i ministerierne og folketinget diskutere man, hvordan man kan lave en bedre forebyggende indsats overfor de unge, der efter de voksnes opfattelse aldrig før har taget så mange stoffer. Et utal af kampagner og forebyggende tiltag preller af på de unge.

Og lige i hælene på stofferne fra de producerende lande til sælgere foran diskoteket i Nr. Snede  eller på min gade på Vesterbro følger død og ødelæggelse, fattigdom og kriminalitet.

Kampen mod narko hedder regeringens plan mod brug og salg af narkotika. Ved en stram og vedholden politik skal det nok lykkedes. Det gør også at vi er tilbage på 1995 niveau med 275 narkotikarelaterede dødsfald i Danmark om året. Man skønner at der er mellem 15.000 – 20.000 stofbrugere (eller narkomaner som det stadig hedder i Socialministeriet) i Danmark. Samtidig er over 500.000 danskere fuldtidsmedicineret af sove- og nervemedicin og 200.000 andre på lykkepiller, potenspræparater og anabolske steroider. Hertil kommer 300.000 alkoholikerne der fixer sig på cafeer, barere, arbejdspladser, i bilen og derhjemme.

Kampen er slut. I et land hvor de gennem snart mange år har kørt en fredsprocess overfor stofbrugerne og etableret brugerrum (fixerum) og tilbyder lægeordineret heroin til de dårligste, er der sket en ændring af opfattelsen af stoffer i samfundet. Dr. Jürgen Rehm, direktør, Institut für Sucht und Gesundheitsforschung, Zürich var i Danmark 25. maj i år, hvor Sundheds- og Socialudvalget havde en høring (igen) om lægeordineret heroin. Han fortæller, at i takt med de skadesreducerende tiltag har borgerne i Schweiz ændret deres holdning overfor hårde stoffer. Gennem processen de sidste mange år er holdningen til hårde stoffer blevet skærpet og folk tager generel mere afstand til de hårde stoffer!  

Tiden må være inde. Kampen mod narkotika er slut. – Narkoen vandt. Lad os etablere fred. Kampen bliver en kamp menneske mod menneske og ikke mod narkotikaen! En kamp der føre til større kvæstelser, menneskeliv og tab af penge end hvis vi starter en fredsproces, hvor vi kan gå i dialog og samarbejde om at skabe en stærk indsats, for at mindske skaderne og for en professionel hjælp til afhængighed.

Bragt i Dagbladet Information 28. juni 2007

Sundhedsudvalget havde på deres møde 20. juni placering af sundhedsrummet. Beslutningen endte i BR – efter sommerferien. Endnu engang skal vi vente. 1½ års leden og søgen er nu endt med – endnu engang, at udskyde beslutningen. S, Ø og SF var inden mødet enige om placeringen i Den Brune Kødby – men SF valgt at hoppe fra under mødet. Efterfølgende har SF udsendt en pressemeddelelse, hvor de nu bakker op om Brune Kødby. Det vil sige, at der er flertal for placeringen. SF siger i deres pressemeddelelse:

SF støtter placering af Sundhedsrummet i den Brune Kødby efter at have været i kontakt med både Socialdemokraterne og Enhedslisten og fået en afklaring af de økonomiske uklarheder, der har været i sagen, således at de tre partier er enige om at eventuelle økonomiske problemer i forbindelse med placeringen vil blive løst af de tre partier i fællesskab.

”Jeg er glad for at de uoverensstemmelser, der har været omkring økonomien nu er faldet på plads, således at der nu er en sikkerhed for, at vi vil kunne holde området omkring det nye Sundhedsrum i orden, så det ikke skaber øgede gener for beboere og institutioner omkring sundhedsrummet”, siger

 Dugnad håber meget på at der snart kommer en afgørelse – sidste sommer var vi klar med et midlertidig sundhedsrum – med støtte fra en privat fond og frivillige var vi klar til at afhjælpe situationen over sommeren. Politikere sagde, at det gik for hurtigt – vi er tæt på en beslutning. Næste sommer – et år efter – sommeren 2007 - er der stadig ingen endelig afklaring af placering. Et flertal - men ingen endelig beslutning. Lad os håbe at vi snart kan være med at skabe bedre forhold for stofbrugerne – og vores lokale miljø.

- arbejder for at vægte børnenens og beboernes interesser frem for stofbrugerne. “Fællesinitiativet mod placering af Sundhedsrum i Abel Chartrines Gade 13 og Kvægtorvsgade 4″ hedder en gruppe af beboere der er gået sammen for at de 2 adresser i spil ikke skal blive realiseret som sundhedsrum. De har lavet en hjemmeside www.sundhedsrum.info hvor man kan læse mere og se billeder af en dreng på 2½ år der leger med en sprøjte. Initiativet har konkret 4 forslag til hvor det så kan placeres. Det kan man ligeledes se på hjemmesiden.

Kommentar:
Vi er en række beboere og lokale foreninger der sammen med Københavns Kommune har taget initiativet til en indsats inden for lovens rammer. Vi så helst et brugerrum hvor stofbrugerne kan indtage deres stoffer – det vil være en mærkbar forskel for stofbrugerne og fjerne 70-80 % af kanylerne fra gaden. Det må vi ikke for Regeringen. Derfor laver vi sundhedsrum – der skal forbedre forholdene for stofbrugerne og dermed lokalområdet så vidt muligt inden for lovens ramme. Indsatsen er til for at forbedre forholdene ikke forværre dem. Det værst tænkelige der kan ske er, at forholdene fortsætter som nu og indsatsen ikke  hjælper.  Stedet kommer ikke til at forværre situationen. Læs mere om indsatsen på www.dugnad.dk 

Plakater på gaden og opgange på indre Vesterbro: En gruppe der kalder sig Fællesinitiativet mod placering af Sundhedsrum i Abel Cathrines Gade 13 og Kvægtorvsgade 4 “afholder møde for alle imod de to placeringer” torsdag d. 31. maj kl. 20 i Beboerhuset, Lille Colbjørnsensgade 2. Fællesinitiativet skrivet “hvis du kommer sent og porten skulle være lukket så ring tlf. 4083 9770″ og “vi skal blandt andet drøfte alternative placeringer for sundhedsrummet.” Email til Fællesinitiativet: sundhedsrum@gmail.com

Bemærk at mødet kun er for folk imod placeringen på de 2 adresser.

Københavns Kommune socialforvaltning har besluttet at flytte mødet om placeringen af Sundhedsrummet til d. 20. juni. KBH Kommune siger: Beslutningen om placering af Sundhedsrummet bliver ikke behandlet på Socialudvalgsmødet d. 30. maj, men er rykket til Socialudvalgsmødet d. 20. juni. Baggrunden for flytningen er, at der er en del sager på Socialudvalgsmødet den 30. maj og at der stadig mangler nogle afklaringer før den endelige beslutning om Sundhedsrummets placering kan træffes.

Hvor skal vores narkomaner bo…??

Langsomt, hurtigere og hurtigere fyldes PH caféens foredragssal med borgere, eller snarere beboere, som har narkomaner, deres sprøjter, deres ildevarslende udseende, dårlige lugt og forhutlede tilværelser tæt på egne ønsker om at kunne leve et fornuftigt familieliv.

Mødrene melder sig hurtigst på barrikaderne: – Hvordan sikrer vi, at vores børn ikke tager kanylerne i munden, når de leger i sandkassen? Kan I sikre det, politikere, kan du borgmester?, siger hun, en mor, der ikke har plads til at være åben overfor narkomanernes affald.

Nej, det kan borgmesteren ikke, det har han aldrig kunnet. Sprøjter, de har været dér de sidste 30 år, og muligheden for at børnene stikker sig på dem, har eksisteret ligeså længe. Men måske, måske bliver det bedre med sundhedsrummet, håber borgmesteren.

- I holder borgermøde blot for at legitimere en beslutning I allerede har truffet, siger en mand, der har boet på Vesterbro meget længe.

- Nu synes jeg tonen bliver for hård, siger socialdemokraten, der svarer ham, at vi alle er enige om at et sundhedsrum er godt i mangel på andre og bedre løsninger.

De er dér alle sammen. Borgmesteren, politikerne, borgergrupperne, narkomanernes egen brugergruppe, de midaldrende, de mange unge mødre og de mange fædre, som støtter de unge mødre. Og lægen:

- I skal ikke tro det rykker én verden, at vi nu får et sundhedsrum, siger han, den ansvarlige læge, efter at have gennemgået rummets muligheder.

- Jeg tror nu på det bliver bedre, gentager borgmesteren.

- Hvordan kan man overhovedet tillade sig at tænke på at lægge et sundhedsrum tæt på mit barns vuggestue, siger endnu en moder.

- Kan I lære min 15 måneder-gamle søn, Christoffer, ikke at putte sprøjter i munden, bakker en ung far op.

- Måske I kunne dyppe en sprøjte i levertran, gjorde man ikke det i gamle dage for at afvænne børn, svarer brugerforeningens formand. Nogle griner, mens én nede på tilskuerrækkerne siger ”idiotiske abe”.

Gymnasierektoren rejser sig: – Jeg er bekymret. Oprigtigt bekymret. Jeg vil gerne have et sundhedsrum, jeg vil rigtig gerne støtte op om bedre forhold for narkomaner og Vesterbros beboere. Man vil have narkomanerne skal kunne benytte sundhedsrummet in-cognito. Men det bekymrer mig at mine mindst 420 gymnasiaster, praktisk talt, skal bruge den samme dør som narkomanerne. Det er ikke in-cognito. Vi har principper, vi holder vores døre åbne, vi er åbensindede, vi er vant til at bruge det ydre rum, som vores egen skolegård, for vi er det gymnasium som har mindst plads. Vi skal ikke ligge på Strandvejen. Men, men, vil vores toiletter og vores klasselokaler nu invaderes af narkomaner? Jeg håber mit gymnasium fortsat vil være ligeså populært, som det er nu. Jeg er bekymret, det er alt…

- Enten i Abel Cathrines Gade 13 eller i den Brune Kødby, det kan ikke blive andre steder, siger borgmesteren igen og så igen.

- Hvad kan vi gøre for at sundhedsrummet bliver attraktivt for narkomanerne, spørger borgerforeningens formand: – nu vi ikke kan tilbyde de sprøjter sig i sundhedsrummet.

Der er gået en time. Tolv beboere fra Vesterbro har allerede ytret sig om rummet ingen vil have tæt på sig selv og egen verden. Femten står på talelisten.

I må undskylde jeg kommer for sent, men jeg springer frem og tilbage mellem amning og praktiske gøremål, sagde den radikale politiker. Jeg kan godt forstå det mødrene siger, dem må man ikke afsværge. Da jeg boede på Vesterbro, tog det mig lang tid at forklare mit barn, at det ikke måtte røre ved sprøjter, som det måske kunne finde på gaden, altså ud over det besvær jeg havde med at forklare mit barn om pornoen i vinduerne og de prostituerede, de er ikke helt så normale, måtte jeg sige til mit barn, de piger, de er ikke helt så normale. Jeg forstår godt mødrene, man kan ikke klare ens børn kan tage skade, sagde den radikale.

Det var lige efter manden fra Rewentlovsgade havde sagt, at han ikke gav en fis for alle disse hysteriske mødre, som kun tænkte på deres egne børn, – så må I flytte til Gentofte, havde han sagt, – her vil vi altid have problemer med narkomanerne.

Søren, beboer på Vesterbro

Gadejuristen har haft et spørgeskema med på gaden for at høre stofbrugerne hvilken placering de foretrækker:

Kvinde, været i lokalmiljøet siden 1994: ”Abel Cathrinesgade er bedst. Jeg synes det skal ligge i Abel Cathrinesgade, fordi det ligger tættest på Mariakirken, Istedgade og Mændenes Hjem, altså der hvor vi alligevel opholder os nu”.

Susanne, været på Vesterbro siden 1988: ”Brune Kødby er bedst, da man så har lidt mindre chance for at små, store og ja selvfølgelig også voksne mennesker skal lide under at skulle se på en masse stofmisbrugere – os – dagen lang’.

Jan, 43 år, været i Gaden i 16 år: ”Brune Kødby, det er et godt sted”

Johnny, 42 år, været i Gaden siden 1980: ”Der bor for mange mennesker i Abel Cathrinesgade der måske vil være generet af det”

Uffe, været i Gaden siden 1985: ‘Brune Kødby … fordi det ligger lidt afsides’

Henrik, været i Gaden de sidste 15 år:
‘Brune Kødby … Vi bruger stedet tit allerede. Det ligger mest afsides. Så den er ideel for os aktive narkomaner. Så det er et stort ønske.’

Rikke, været i Gaden siden 1998:
‘Brune Kødby. Det bliver benyttet af misbrugere i forvejen plus det ligger lidt anonymt’

Alex, været i Gaden siden 1992:
‘Foretrækker Brune Kødby, fordi der ikke er så mange beboere og børn på Halmtorvet som i Abel Cathrinesgade’.

Mand, været i Gaden siden 1980erne:
”Abel Cathrinesgade er det bedste sted”.

36 år, været i Gaden siden 1988:
‘Brune Kødby, det er der behovet synes højest, dette baserer jeg på hvad mit eget behov kunne være og i hvert fald har været. Pga at de fleste brugere kommer ad den vej’.

Kjeld, 48 år, været i Gaden i ca. 20 år:
‘Brune Kødby, fordi det er lidt væk fra andre mennesker’

Kristian, 40 år, været mange år i Gaden:
‘Brune Kødby, fordi det er væk fra beboerne i Abel Cathrinesgade’

TJ, 36 år, været i Gaden siden 1990:
‘Brune Kødby, det er et ok sted, og det ligger ok diskret’

Jan, 29 år, været i Gaden siden 1995:
‘Brune Kødby, ja, fordi at det er så dejligt tæt på det hele. Og så er det et godt sted’.

MM, 21 år, været i Gaden siden 2000:
‘Brune Kødby. Ligger tæt på Hovedbanen’

Dan, 41 år, været i Gaden siden 1985:
‘Brune Kødby. Ligger ugeneret’

Mont, 36 år, været i Gaden siden 1988:
‘Brune Kødby, fordi at det er væk fra børnene og beboerne – og er anonymt’

Indlæggene er også lagt på Københavns Kommunes forum

27. marts skriver Morten Vestergaard fra Jyllands Posten, under overskriften “Hvor skal sundhedsrummet ligge?” om placeringen af det nye sundhedsrum med værested. Sandre Holm der er beboer i Abel Cathrines Gade siger til JP: “Der er i forvejen mange, som fixer på gaden, så det ville da være fint både for dem og os beboere, hvis de fik et sted at være. Det er jo ydmydende for dem at de i dag bliver nødt til at stå på gaden”.
Formand for Vesterbro Lokalråd, Niels Vestergaard udtaler til JP om placeringsmuligheden i Abel Cathrines Gade: “Gaden er i forvejen hårdt ramt af mange stofmisbrugere, og det kan næsten kun blive bedre. Formålet med sundhedsrummet er jo netop at få misbrugerne væk fra gaden og give dem et sted at være”.

Sundhedsrum.dk er en blog for dialog om placering af Vesterbros nye Sundhedsrum.

Sunhedsrummet og værestedet er et tilbud til de stofbrugere, der opholder sig på gaden på Indre Vesterbro. – Et alternativ til ophold på gaden. Læs om initiativet her

To adresser er meldt ud til placering – hvor skal det ligge? Al debat på sundhedrum.dk bliver forelagt de politikere der skal træffe den endelige beslutning.

Deltag med kommentarer… eller kom med forslag til emner der skal tages op på mlo@taletid.org